I 2025 tog jeg et vigtigt skridt mod at gøre Plougmrand Flowers mere bæredygtig. Efter mange år i branchen havde jeg set, hvor mange blomsterrester der hver uge ender som affald – selvom de egentlig stadig rummer masser af næring og værdi.
Derfor begyndte jeg at udvikle et system, hvor blomsterresterne i stedet bliver genbrugt gennem kompostorme.
Med kompostorme bliver visne blomster og grønt omdannet til næringsrig kompostjord, som igen kan bruges til nye planter og blomster.
På den måde kan jeg skabe et lukket, cirkulært kredsløb, hvor restmaterialer ikke går til spilde, men i stedet bliver en naturlig del af produktionen.
Plougmand Flowers’s
Bæredygtighedbadge
Som en del af overgangen til et mere ansvarligt og cirkulært blomsterunivers i 2025 har jeg udviklet mit eget bæredygtighedsbadge. Badget fungerer som et lille kvalitetsstempel, der gør det tydeligt for kunderne, hvilke produkter og løsninger der er skabt ud fra mine grønne principper.
Blomsterrester og grønt får nyt liv gennem kompostormene i stedet for at ende som affald.
Den næringsrige kompostjord bruges til at skabe nye, stærke planter og blomster.
Hver beslutning i processen er truffet med omtanke for miljøet, lokalsamfundet og håndværket.
